| Tilbage til forsiden
Hvordan man staver til
Nu skulle det være løgn, jeg skulle vise dem, og et af de meget svære ord, vi havde for til næste dag, var BLOMSTER. Jeg satsede alt på det ord, hele eftermiddagen øvede jeg mig: BLOSTERM, BLOSTM, BLOPSTER, BLMSTER, BOMSTER, nu var den lige ved at være der BLOMSTER. Den var der, jeg kunne, jeg øvede mig igen og igen, faldt i søvn med BLOMSTER på læberne og vågnede en time før normalt og stavede perfekt til BLOMSTER. På vej til skole ned ad Vanløse Allé stavede jeg: BLOMSTER, BLOMSTER, og jeg havde ikke tid til at tale med mine kammerater, for BLOMSTER skulle bare være helt perfekt, og denne gang skulle det ikke glippe.
Så jeg er nødt til at skrive denne historie bare for at vise, at jeg kan stave til BLOMSTER endda med lukkede øjne og på et ben, og hvis nogen skulle vække mig kl. 3 om natten, kan jeg også stave til BLOMSTER.
Senere har det vist sig, at blomster slet ikke er så svært endda, men ellers kaldes det overindlæring, og i tidens løb har jeg fået en mindre samling af overindlæring på lager. Fra min konfirmationstid er det første vers af ”Kirken den er et gammelt hus”. I selskabelige sammenhænge er det nu om stunder lidt svært at få samtalen naturligt drejet hen på DDT, men det er da lykkedes et par gange, og det er faktisk meget nemmere at komme ind på Chr. IV, hvis regeringsperiode var fra 1588 til 1648, og der er et andet eksempel på min samling af nyttig eller unyttig overindlæring. Remsen kan, skal, vil, må, tør, bør, at lyder måske underligt for de fleste, men ikke for mig, for som en rest af min ordblindhed, kan jeg ikke rigtig kende forskel på nutid og datid, og især ikke om der skal et r tilsidst i ordet. Men hvis kan, skal, vil, må, tør, bør, at indgår i sætningen, skal der ikke r tilsidst i ordet, så det er jo en meget nyttig overindlæring.
Det hænder også, at jeg nogen gange under en rundvisning med gæster i Haven, kan få fyret navnet af på den japanske hængekirsebær: ”Prunus serrulata ”Kiku Sidare Sakura”, og den sidder der også bare hvergang. Landbohøjskolens Have er åben for offentligheden og den er
beliggende på adressen Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg. Læs meget
mere om denne perle i København på adressen www.lbh.kvl.dk |
En dag havde vi staveord for, og det foregik normalt på den måde, at vi skulle øve og skrive ordene derhjemme, og næste dag blev vi hørt i klassen. Jeg rakte aldrig fingeren op, og hvis jeg alligevel var så uheldig at blive hørt, plejede det at være sådan, at jeg stavede ordene forkert. ”NEJ, sådan staves det ikke, hvordan staves det”? Forkyndte læreren, og så udover de andre kloge elever, og ”dummepeter” sad tilbage.
Med bankende hjerte nåede vi dansktimen, for nu skulle jeg vise dem. Vi kom igennem halvdelen af staveordene, hvor jeg havde siddet og puttet mig, og så nåede vi endelig til blomster. ”Hvem vil stave til blomster ? Jeg rakte fingeren op, meget højt op, meget meget højt op og lærerens øjne kredsede rundt i klassen. Nu, nu, nu var den der: ”Ja, Peter”. Og nedturen. Jeg hedder Kim.
Eller hvad med den fulde ordlyd af DDT? Diklordifenyltriklorethan. Det ord stod i min gamle Lærebog for skovfogedelever, og ordet er der ikke mange, der kan stikke, især ikke nu hvor DDT heldigvis er forbudt i det meste af verden, men før i tiden sprøjtede man DDT på alt og alle. Min nære familie har åbenbart hørt mig sige diklordifenyltriklorethan en del gange, og det var en fryd da læreren i min søn Sørens 6. klasse engang spurgte, om der var nogen, der vidste, hvad DDT var en forkortelse af. ”Ja det er da diklordifenyltriklorethan” sagde Søren.
Ordet BLOMSTER har dog en særlig plads i mit hjerte, og ved skæbnens lunefulde tilskikkelse er jeg rent arbejdsmæssig endt som havemester i Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskoles botaniske have, med bl.a. ansvar for at sammensætte årets store samling af SOMMERBLOMSTER.