Tattoo-Ole    

Af Kim Greiner

Butikken Tattoo Ole i kælderen på Nyhavn 17 er truet af lukning, og et stykke Danmarkshistorie og verdenshistorie er ved at få dødsstødet. Det er ikke mangel på kunder, men en forlængelse af lejemålet på det lille kælderlokale, der er problemet. Ejeren af Nyhavn 17 vil bruge lokalet til noget så jordnært som en udvidelse af restaurantens køkken. Plads til stegning af pølser og pandekager skal overtage det 133-årige kulturminde Tattoo-Ole. Nyhavn, Danmark og Verden vil blive fattigere.  

Gæster fra hele verden tiltrækkes af det unikke miljø i Nyhavn og der skal bestemt ikke klippes en hæl og skæres en tå ved at lukke kulturhistorien ned. Det næste bliver vel, at der i Nyhavn 17 åbnes en McDonalds eller en Burger King. Der er sikkert masser af penge i det, og det kan godt være, at der kan produceres flere stegte pølser og andet godt i et større køkken, og der kan måske tjenes lidt flere penge. Men bygningerne og deres historie er mangefold mere værd end ussel mammon.    

Kongelig Hof-tatovør.

Her i dette lillebitte lokale på omkring 22 m2 har der i tidens løb siden den spæde start i 1884 siddet benhårde sømænd, legendariske Nyhavnspiger og nervøse letmatroser, og sågar den folkekære kong Frederik 9. er blevet tatoveret lige netop her.

Det nøjagtige årstal er måske lidt usikkert, men i 1894 var her en lille tobaksbutik, hvor der blev foretaget tatoveringer ved et bord i hjørnet.

Siden 1919 er lokalet udelukkende blevet brugt som tatovørbutik, først af Hans Hansen, hvorefter butikken er gået fra hånd til hånd uden at være lukket på noget tidspunkt. Efter Hans Hansen var det Peter Severin i 1920’erne og Tato Holger i 1930’erne. Derefter indtog legenden Tato Jack forretningen, og her boede han med kone og 3 børn i de to små lokaler. Tato Jack kom på et tidspunkt i fængsel, og Tato Ole blev tilbudt at passe butikken, medens Jack sad inde. Det var han dog ikke interesseret i, men han ville gerne overtage butikken, og siden 1947 har butikken heddet Tattoo Ole. Det var netop Tattoo Ole, der tatoverede kong Frederik 9., og siden kunne han smykke sig med titlen Kongelig Hof-tatovør. Gamle Ole blev hjemkaldt til tatovørernes jagtmarker i 1988, og hans højre hånd Danny Hansen overtog butikken sammen med Bimbo, der senere kørte den videre, da Danny rejste til Tyskland.  

Lille Ole alias Majbritt Petersen overtager butikken.

Så er vi nået frem til vore dage, hvor Lille Ole har arbejdet sammen med Bimbo siden 2007, og da han lavede sin sidste tatovering i 2010, drev Lille Ole forretningen videre. Lille Ole alias Majbritt Petersen er den første kvindelige indehaver af Tattoo Ole. Majbritt har stået i mesterlære hos Tattoo by Larsen, men hun er også uddannet materialist og ved derfor alt om hud og hygiejne. I en periode har hun siddet i bestyrelsen i Dansk Tatovør Laug. Foruden diverse kurser er Majbritt også uddannet i permanent makeup.  

Da jeg er guide og holder foredrag om bl.a. Nyhavn, vidste jeg, at Tattoo Ole er verdens ældste tatovørbutik på den samme adresse, men faktisk er det også Europas ældste, stadigt eksisterende butik. Jeg havde derfor lovet mig selv, at hvis jeg nogensinde skulle have en tatovering, skulle det kun være hos Tattoo Ole, og ingen andre steder. Det var derfor noget af et chok, da TV Lorry meddelte, at Tattoo Ole måske lukkede, fordi ejeren af Nyhavn 17 ville opsige lejemålet for at bruge de sølle 22 m2 til udvidelse af Nyhavn 17’s køkken. Helt typisk ønskede ejeren af Nyhavn 17 ikke at medvirke i udsendelsen.  

Jeg gik derfor sporenstregs ned i butikken for at få en snak og samtidig få en tid. Tatovør Michael Thomsen passede butikken, og sjældent er jeg faldet så godt i hak med en person som Michael, og jeg følte mig velkommen med det samme. Vi aftalte en tid nogle dage senere, og da jeg meget gerne ville tatoveres af Lille Ole alias Majbritt Petersen, kunne det sagtens arrangeres.

Jeg bævede en lille smule, da jeg mødte op og traf Majbritt. Bævningen gjaldt nok mest nålene, men jeg skulle jo også møde den sidste i rækken af berømte tatovører. Majbritt viste sig at være en attraktiv og smuk kvinde samtidig med, at hun var yderst venlig og let at snakke med. Vi fik først en lille snak om det forkastelige i, at en ejer af et historisk hus har så lidt forståelse for bevarelsen af det kulturelle miljø i Nyhavn. Københavns Museum har for øvrigt erklæret butikken for yderst bevaringsværdig.    

Mit allerførste nålestik.

, dagen var kommet, og jeg skulle have min tatovering, og det kræver en del forberedelse. Bordet bliver sprittet af, og der bliver lagt et stykke cellofan ud over pladen. Nogle små bitte bægre blev fyldt med forskellig styrke blæk. Nåle blev fundet frem og monteret på tre forskellige maskiner, der samtidig kom i en plastikpose, hvor kun nålen stak frem. Vi blev enige om motivet, og det blev en klassisk havfrue med et anker. Selvom jeg ikke har meget mere erfaring med søen end et par roture på Furesøen, så kan jeg da et par gode historier om Nyhavns bolværksmatroser og havnesjovere, så det skulle være en havfrue. Havfruen vendte dog hovedet væk fra mig, så det kunne ikke gå, men Majbritt fik hende vendt, så hun ville kikke på mig med sine store, sorte øjne.

 Overarmen blev barberet og fik noget olie, og motivet blev overført til armen ligesom en snydetatovering. Dette var dog en rigtig tatovering, så Majbritt iførte sig nogle grønne kirurghandsker, og så gik hun i gang. Nej, det gjorde ikke ondt, og det kildede heller ikke, nærmest en mellemting af surt og sødt, hvis det var mad. Efter en god ½ time havde jeg en smuk havfrue på armen for evigt. Hun blev pakket ind i cellofan, og jeg blev instrueret i, hvordan hun skulle behandles i de næste 10 dage med afvaskninger og specialcreme.

Det havde været en rigtig positiv oplevelse at besøge Tatto Ole og være under behandling af Lille Ole. Jeg følte, at jeg havde fået et par rigtig gode venner i Majbritt og Michael, da jeg lidt mat i sokkerne tog trappetrinene op på gadeplan og lettere svajende, som en rigtig sømand, valsede ned igennem Nyhavn.    

Min lille havfrue sidder nu på min overarm til evig tid og hver morgen siger jeg godmorgen til hende. På mine rundvisninger i Nyhavn er der gæster der nærmest insisterer på at se hende og det udtryk der går igen og igen er: "Hvor er hun fin". Jeg synes også hun er så fin. 

Retssagen er udsat.

Om man kan lide tatoveringer eller ej, så er det et stykke kulturhistorie, man er ved at lukke. Der skal være en retssag om den eventuelle lukning 14. september. Det vil være rigtigt dejligt, hvis så mange som muligt  går ind på "Save the Worlds oldest tattoo shop" og skriver under på protesten mod lukningen.  

På en hjemmeside underskrevet Københavns Kommune står: "Københavns Museum mener, at tatoveringsbutikken i allerhøjeste grad er bevaringsværdig, da den fortæller en vigtig del af ikke bare Nyhavns historie, men også Københavns historie. Der bør derfor fortsat være tatoveringsbutik i kælderen, så den lange tradition kan fortsætte, og være med til fortsat at fortælle en vigtig del af Nyhavns historie."  

Sidste: Retssagen der var berammet til 14. september er udsat da Slots- og Kulturstyrelsen først var på besøg i kælderlokalerne i Nyhavn 17 den 14. september. Først når deres rapport foreligger aftales et nyt retsmøde.  

På denne hjemmeside kan læses både om min rundtur i Nyhavn og om mit billedforedrag om Nyhavn.

Tilbage til forsiden